Om El-hockey 
 
 
Hvem kan spille El-hockey.

El-hockey er en sportsgren, der kan udøves af både lettere og svært fysisk handicappede børn og unge. Omsider en sport for dem!

Spillerne lider typisk af en af følgende sygdomme: muskelsvind, spasticitet, rygmarvsbrok, knogleskørhed, ledegigt og dværgvækst. 

Træningstider og træningssted
Vi træner el-hockey hver lørdag fra kl. 11:30 til 14:00 i Ensted Hallen som ligger på Stubbæk Skolegade 10, Stubbæk, 6200 Aabenraa.

Yderligere oplysninger om træningstider kan findes i toppen af siden.

El-hocley stolen
Sporten foregår i specialbyggede elektriske kørestole (sportsstole). Spillerne opøver efterhånden færdigheder i boldkontrol og spilforståelse. Stolen kan køre 14 kilometer i timen.


Med staven foran på stolen kontrolleres bolden.
Stolen styres via et joystick, som kan monteres i både højre og venstre side, alt efter den handicappedes behov. Det er stolens bevægelser som giver bolden fart og retning.

Sportsstolen blev opfundet af nu afdøde Mogens Holm Rasmussen. I 1994 modtog ha en fornem design-pris for den geniale opfindelse. 

Banen og spillet
Spillet foregår på en indendørs bane, omkranset af et lille gærde, såkaldte bander. Der er bestemte regler for en el-hockey bane: 14 meter i bredden og 20 meter i længden. Målene skal være 3 meter bredde, 0,4 meter dybe og 0,2 meter høje.

Hvert hold har 3 spillere på banen ad gangen, hvoraf den ene som regel er målmand; et hold kan nemlig også vælge at spille med 3 markspillere. Der er altså 4-6 markspillere på banen ad gangen og det medfører naturligvis, at der er mange en-mo-en-dueller. Derfor er spillet ofte meget actionpræget.
På grund af de få spillere kan en enkelt god screening skabe en helt åben målchance, så de spillere, der er lige i nærheden af bolden, kæmper ofte en hård kamp for at skabe plads til deres medspillere. Det er tilladt at fighte, men voldsomme berøringer af modstanderens stol er forbudt, og bliver øjeblikkeligt stoppet. 
Klubber og turneringer For tiden er der 14 el-hockey-klubber i Danmark. Aabenraa er den eneste i Sønderjylland, og her er de nærmeste klubber Vejle og Gørding ved Esbjerg.

På landsplan arrangerer idrætsudvalget for El-hockey forbundsmesterskabsturnering, bestående af 1. division, 2. division, 3. division Nord, 3. division Syd og 3. division Øst.

Spillet er desværre endnu ikke udbredt andre steder end i Danmark, Sverige og Norge, men vi har indledt et samarbejde med en handicap idrætsforeningen i Flensborg, som på sigt meget gerne skal medføre at El-hockey også udbredes i Tyskland. 

Prøver & træning
Hvis du har lyst til at prøve, om el-hockey er noget for dig, er du velkommen til en af vores træningsdage, hvor du gratis kan prøve el-hockey. Du kan også ringe til en af vore trænere og oplyse, at du kommer til prøvetræning, så reserverer vi den bedste el-hockey stol til dig. 

Kontakt
Hhvis du har spørgsmål til el-hockey i Sønderjylland, er du velkommen at kontakte Erhard Frederiksen, tlf.: 74 66 18 73, e-mail:
erhard@netfiber.dk eller Andreas Bech, tlf.: 74 62 15 15, e-mail: beck-reinholdt@webspeed.dk. Du kan også se mere på vores hjemmeside www.aabenraaelhockey.dk.

Bestyrelsen i el-hockey udvalget El-hockey klubben er en afdeling af Aabenraa Handicap Idrætsforening med eget udvalg.

Aabenraa Handicap Idrætsforening | Jørgensengård 18, st. tv. | 6200 Aabenraa | Tlf.: +45 74622346