Om RaceRunning
Aabenraa RaceRunning
 
er medlem af AAHI Aabenraa Handicapidrætsforening. Vi startede i september 2010 med at løbe på stadion i Rødekro.
 
 
Trænings tider og sted:
 
Sæsonen starter første torsdag efter sommertidsstart og slutter sidste torsdag inden sommertiden slutter.
I sæsonen løber vi om torsdagen i tidsrummet kl.16.00-18.00
på Rødekro Stadion, Skovbrynet 2, 6230 Rødekro.
dog ikke på helligdage og i juli måned pga. ferie.
 

 

  • Mød op med godt humør og blæs på vejret, når vi nu starter den nye sæson.
  • Mød op til vor træning og få en prøvetur.
  • Melde din ankomst til træneren, så der er en RaceRunneren klar på træningsdagen.
  • Træneren Ulla Reinholdt har tlf.nr. 30 52 77 65

 

Følgende tilbydes løberne

  • Træning om torsdagen – se under trænings tider
  • Der tilbydes fællestræning i Jylland med andre racerunning klubber
  • Årligt tager vi fælles af sted til to-tre stævner andre steder i Danmark herunder Danskmesterskab i RaceRunning eller som i 2013 til Handicapidrætsfestival
  • I juli måned udbydes der fra hovedforeningen en træningslejer, som afsluttes med et stævne
  • Ligeledes tilbyder hovedforeningen forskellige arrangementer, som kan se på deres hjemmeside www.racerunning.dk
  • NYT fra 2014 tilbyder vi en fælles opleves ved Horsensrun, hvor DGI og Danish Crown afholder et løb ved slagteriet i Horsens. Der løbes på en rundstrækning rundt om slagteriet, som er 1363 meter. Ruten er fuldstændig flad og der løbes på asfalt. Se mere under www.horsensrun.dk 

Træningen
Hvis du har lyst til at prøve om RaceRunning er noget for dig, er du velkommen til en af vore træningsdage, hvor du gratis kan prøve RaceRunning. Eller du kan komme forbi og se os løbe. Der er mulighed for at låne en løbecykel efter aftale eller medbringe sin egen.
Vi lægger stor vægt på det sociale fællesskab i vores træningstimer både til almindelig motionsløb eller træning på konkurrenceplan. Dette viser sig ved vores fælles opvarmning og afvikling af starttræning og indbyrdes konkurrence løb i fællesskab opdelt efter niveau.
Derudover tilbyder vi nogle løb, som vi kan drage fælles hen til hvert år bl.a. den årlige FHI-Cup. Er du mere til den individuelle træning, er der også mulighed for at dyrke denne. Derudover kan du tilmelde dig forskellige andre løb på eget initiativ.
I efteråret 2013 er vi syv meget aktive løber i alderen 13-62 år, som mødes hver torsdag. Har du lyst til at prøve eller se os, møder du bare op til træning om torsdagen. Vi træner i perioden fra april til oktober og er ude i alt slags vejr, så husk evt. regntøjet
Hvordan løbes RaceRunning
RaceRunning er en dansk opfindelse, som så sit første lys i 1989, og nu udbredt til et dusin lande på verdensplan. Indenfor sportsgrenen RaceRunning deles løberne op i kategorier alt efter hvilken muskulatur de er i stand til at bruge, for at der skal være fair konkurrence.
RaceRunning løbes på en trehjulet løbecykel uden pedaler kaldt RaceRunner, som giver spastisk lammede og andre handicappede med balance- og motoriske problemer helt nye bevægelsesmuligheder, og dermed også mulighed for at dyrke sport på lige fod med kørestolsracere og løbere. RaceRunning giver også handicappede, der til daglig kun kan komme rundt i elektrisk kørestol, mulighed for at bevæge sig rundt ved egen kraft.
 
RaceRunneren kører let og er retningsstabil - selv på skrånende og ujævne underlag. Den bruges mest udendørs på atletiske løbebane, men også indendørs, hvis pladsen tillader det. Den inviterer til fart, sved og koncentration, hvor man kommer vidt omkring. RaceRunneren giver selv de sværest spastisk lammede en følelse af at bevæge sig frit.
 
 
 
 
Yderligere oplysninger fås hos
                           
 
Aabenraa RaceRunning Klub
under Aabenraa Handicap Idrætsforening
v/ Ulla Reinholdt
Tlf.: 74 62 15 15
Sms 30 89 12 60
e-mail.: Beck-reinholdt@webspeed.dk

 
 
 
 
 

 

Aabenraa Handicap Idrætsforening | Jørgensengård 18, st. tv. | 6200 Aabenraa | Tlf.: +45 74622346